Hvad er Geocaching?
Geocaching er en hobby, hvor man ved hjælp af en GPS-modtager eller en smartphone finder geocacher, som er “skatte”, der er placeret over hele verden.
Turen starter på internettet, hvor man på Geocaching.com finder geocachens koordinater, som man navigerer efter ved hjælp af GPS’en. Der finder man også en beskrivelse af stedet og et hint til, hvor man kan finde geocachen, som er turens mål. Geocachen kan være en boks på 0,5 – 2 liter, som så typisk er en plastbeholder beregnet til at opbevare madvarer i et køleskab eller en ammunitionskasse fra et militært overskudslager. Især i byområder kan beholderen også være meget mindre – ofte under 0,1 liter og sommetider kun få milliliter.
Men geocaching er mere end det
Det er et fællesskab, en sport, hobby, interesse, oplevelser i naturen, byen – eller hvor man nu finder cache henne!
Og der er stor forskel på, hvordan man ser på det at geocache…??
En del synes, at det er interessant at komme ud på spændende steder i Danmark (udlandet), hvor de gerne vil finde en bestemt type cache, som siger dem mest, f.eks. i skoven, mens andre mener det er vigtigere at finde så mange som muligt inden for korteste tid, og andre…….ja, man kan sikkert finde mange andre ting, der gør geocaching specielt lige for dem, men fælles for os alle er, at vi kommer ud og finder cacher/skatte, og møder vi andre med en GPS, der er “ude på noget”, har man straks noget at snakke om, og et fællesskab opstår med det samme. Respekten for andre geocachere er stor, uanset om det er den ene eller enden form for caching, man dyrker.
Personligt synes jeg…!!
Det er meget sjovt, hvordan alderen er lige fra 10 til ??, ja, der er ingen alder i denne hobby/sport. Alle kan være med, og man respekteret hinanden uanset alder og køn. Her kan ALLE være med på lige fod, og hjælpsomheden er stor.
Er det dyrt at komme i gang…??
Ja, det er dyrt, hvis man skal have det nyeste af det nyeste og være med på “noderne”, men for ca. 500 kr. er man godt i gang! Det dækker købet af Geocaching-appen på mobilen samt premium-abonnement på geocaching.com! Hvis man er lidt mere krævende, kan det godt blive smådyrt. F.eks. hvis du investerer i en håndholdt GPS, som er mere præcis samt har andre nørdede funktioner! Men ellers er det et par klik på en hjemmeside, og så er man i gang, og en ny verden ligger for dine fødder.
De vigtigste ord:
- (Geo)caching: Sporten / Hobbyen.
- (Geo)Cacher: Skattejægerne.
- (Geo)Cache: Skatten.
- GPS: Et elektronisk kompas.
- Muggler: En person der ikke dyrker Geocaching, og derfor ikke må opdage noget.
Her en lille video der også forklare lidt om Geocaching
Læs meget mere på disse to sider:
https://www.geocaching.com/
http://geowiki.wegge.dk
Den sidste side er en rigtig god side! Både for nye og mere øvede geocachere!
No comment yet, add your voice below!